23. september 2016
by Anya Mathilde Poulsen
0 comments

BEAT:LITT #3: Koncert med De efterladte 28/9

Oplev De efterladte på Roskilde Bibliotek d. 28. september

Oplev De efterladte på Roskilde Bibliotek d. 28. september

Peter H. Olesen, som mange kender fra Olesen-Olesen, gæster Roskilde Bibliotek med sit nye band d. 28. september.

Ligesom Olesen-Olesen er De efterladte garanter for smuk dansksproget musik med fremragende tekster.

Klaus Lynggaard fra Information har fx kaldt gruppens spritnye album adjø tristesse for “en af årets fineste og mest poetisk prægnante dansksprogede udgivelser”.

GAFFA var også begejstrede og gav albummet 5 stjerner.

Også forfatter – få litteraturtips med hjem
Peter H. Olesen er også forfatter til flere romaner og digtsamlinger, senest ‘Et hus er ikke et hjem’ (2015).

Inden koncerten vil han fortælle om sit personlige forhold til lyrik og musik i en artist talk, der også runder den litteratur, han selv sætter særligt pris på.

Billet til aftenen koster 25 kr. og kan købes her.

Tid & sted: Roskilde Bibliotek, Scenen – onsdag d. 28/9 kl. 19-21

2. september 2016
by Ulla Hoberg Lyhne
0 comments

Vær med i musikalsk krea-space

kreaworkshopEr du vild med musik? Ikke bare lyden af musik, men også musikernes visuelle udtryk, særlige stilarter og farverige udtryksformer? Så kig forbi Roskilde Bibliotekernes musikområde, hvor et nyt kreativt rum opstår i hele september.

I den kommende tid eksperimenterer Roskilde Bibliotekerne med nye former for musikformidling og -events. Det handler om anderledes og kreative måder at være sammen om musikken på, og alle er velkomne til at være med.

I det nye område vil der altid være aktiviteter og spil, man selv kan gå i gang med. Det kan fx være prik-til-prik-tegninger af musiklegender, påklædningsdukker med visuelle ikoner som Lana Del Rey og David Bowie eller vendespil med legendariske albumcovers. Samtidig kan man selvfølgelig fordybe sig i bibliotekets spændende musikerbiografier eller store samling af vinyler, cd’er og særlige boxsets.

Andre gange planlægger musikbibliotekarerne åbne workshops, hvor alle kan kaste sig ud i kreativ udfoldelse med musikken som udgangspunkt.

Den første workshop finder sted onsdag den 7. september, hvor du fra kl. 15-18 kan besøge musikområdet og fx lave små kassettebånd i miniatureperler, der kan bruges som smykker, klippe gamle plastickort om til plektre (medbring selv aflagte plastikkort) eller lave dine egne DIY-badges.

2. august 2016
by Anya Mathilde Poulsen
0 comments

Nye lytteklubber: PJ Harvey, Billie Holiday og meget mere

Kom til lytteklub om PJ Harvey d. 22/8

Kom til lytteklub om PJ Harvey d. 22/8

Programmet for efterårets seks lytteklubber på Roskilde Bibliotek er klar.

Bliv klogere på musikken, del dine egne store oplevelser og få en spændende aften i selskab med andre musikfans.

Topaktuelle PJ Harvey
Vi lægger ud med en lytteklub om topaktuelle PJ Harvey, som har blæst verden bagover med sit nye album ‘The Hope Six Demolition Project’.

Harvey gav en af de allermest roste koncerter på årets Roskilde Festival, og så er hun lige straks Danmarksaktuel igen med to koncerter i Falkoner Salen i København i oktober.

Til lytteklubaftenen d. 22/8 sætter vi spot på hendes karriere fra de tidlige pladers rå kønskampe til de seneste mesterværker med rystende krigsskildringer.

Den ene af aftenens to værter er vores musikbibliotekar Anya Mathilde Poulsen, som var medvært, da P6 Beat tidligere i år sendte seks timers radio viet til PJ Harvey i P6 Beat Elsker.

NHØP og Opera Top 50
Et andet klubtema, du kan glæde dig til, er jazzens store bassist Niels-Henning Ørsted Pedersen.

Der kommer også en klubaften om de allerstørste operaer med udgangspunkt i P2s Opera Top 50. Vi lytter til listens værker og dykker ned i vores egne operafavoritter. Måske har du lyst til at fortælle om din yndlingsarie eller største operaoplevelse. Eller måske er du operanovice – så er denne aften et rigtig godt sted at starte og få det store overblik.

Stevie Wonder og Billie Holiday
Sidst på året skruer vi op for varmen med en soullytteklub, hvor soulgenren og dens største navne – Stevie Wonder, Marvin Gaye og Aretha Franklin bl.a. – er aftenens lydspor.

Som afrunding på sæsonen er der skønhed og smerte i årets sidste jazzlytteklub, tilegnet legendariske Billie Holiday.

En lytteklubbillet koster 25 kr. og med i prisen får du en tematisk forfriskning. Klubberne foregår ved Scenen i Musikken på Roskilde Bibliotek – hver gang kl. 19-21.

Gem

Gem

14. juni 2016
by Anders Jørgensen
0 comments

Roskilde-anbefalinger i lytteklubben

Roskilde Festival LytteklubI går holdt vi Roskilde Lytteklub for 30 engagerede festivalfans. 

Vi havde lavet en mangfoldig liste over spændende og vigtige navne fra den store bunke. Dem vil vi gerne dele med jer, så I også kan vælge at lade jer inspirere af stikordene og YouTube-smagsprøverne.


Husk at der er nye lytteklubber igen efter sommerferien
.
Den første bliver om PJ Harvey og er den 22/8.

Datoer og temaer for efterårets øvrige lytteklubber kan I finde i bibliotekets arrangementskatalog, som udkommer sidst i august. Hold også øje med www.roskildebib.dk

FESTIVAL LYTTEKLUB 2016

GIRLS ARE AWESOME – en aften på Street kurateret af Bitchslap Magazine. Bl.a. med norske Pieces of Juno – ‘Silver & Gold’: https://www.youtube.com/watch?v=gEPlcCQdWSw

Søndag d. 26. juni kl. 21.00, Street

PALACE WINTER
Australsk singer-songwriter Carl Coleman + dansk producer og pianist Caspar Hesselager. Smukt og med et drive man bare glider med på.
‘New Ghost’: https://www.youtube.com/watch?v=K0vTuZrZIA0

Søndag d. 26. juni 20:00, Rising

DREAM WIFE
Islandsk/engelsk catchy kick ass girl power rock. Art school trio, der startede bandet som en performance. De var for gode til at stoppe igen.
Hey heartbreaker’: https://www.youtube.com/watch?v=FdZBvE7nZyM

Søndag d. 26. juni kl. 17:00, Rising

REYKJAVÍKURDÆTUR
Kollektiv af 11-22 kvinder, der rapper på islandsk!
‘Ógeðsleg feat. Kylfan’:

Tirsdag d. 28. juni kl. 16:30, Rising

KATINKA
Et af de nye og mest spændende navne på den danske musikscene. Blander cool punkattitude med intime, dansksprogede tekster – meget buzz om dem lige nu.
‘Det er noget du har bestemt’: https://www.youtube.com/watch?v=qYmtA5zabeQ

Tirsdag d. 28. juni kl. 21.30, Rising

HAVE YOU EVER SEEN THE JANE FONDA AEROBIC VHS?
Trio fra Finland. Stilen er girl-group + tyggegummipunk med skæve Casio-keyboardtoner.
‘Grey Panthers’: https://www.youtube.com/watch?v=xGwglD_th_E

Tirsdag d. 28. juni kl. 20:00, Rising

GRIMES
En markant, canadisk dame – Claire Boucher. Meget teatralsk og med imponerende kostumer. Elektro-pop møder indie møder skrammellyd . Meget futuristisk. Forvent flot sceneshow.
‘Kill V. Maim’: https://www.youtube.com/watch?v=c2EJMd7ZN7w

Torsdag d. 30. juni kl. 18:00, Arena

CHVRCHES
Skotsk trio med to albums bag sig – moderne synthpop med referencer tilbage til de store UK synthbands fra 80’erne, bl.a. Depeche Mode, New Order, OMD – også sammenligninger med Cyndi Lauper og Kate Bush.
‘Empty Threat’: https://www.youtube.com/watch?v=KNHxwSp-6Og

Torsdag d. 30. juni kl. 23:30, Arena

BLOOD ORANGE
Sleazy r ‘n’ b med et strejf af 80’erne. Dev Hynes har tidligere lavet dance-punk i Test Icicles og folk-rock med Lightspeed Champion.
‘Sandra’s Smile’:

Torsdag d. 30. juni kl. 21.00, Avalon

MUELLER_ROEDELIUS
En ældre herre med rødder i krautrocken. 80-årige Hans-Joachim Roedelius. avantgarde-musiker og især kendt fra bandet Cluster. Samarbejde med Christoph Müeller fra Gotan Project.
‘Mol13’: https://www.youtube.com/watch?v=xhda2rB61Xs

Torsdag d. 30. juni kl. 14.30, Gloria

HALSHUG
Upcoming punktrio med international bevågenhed. Udgav albummet ‘Blodets bånd’ i 2015. Varighed 17 minutter!
‘Blodets bånd’: https://www.youtube.com/watch?v=UrmmKI60Wmw

Lørdag d. 2. juli kl. 22.30, Gloria

STURGILL SIMPSON
Den nye countryfrelser? Lyden er “traditionel” country, men med bred appel. På det seneste album inkl. cover af Nirvanas ‘In Bloom’.
‘Breakers Roar’:

Lørdag d. 2. juli kl. 18:00, Avalon

BLAUE BLUME
Et af de nye, storroste danske navne – fra Kolding. Lyd i stil med Cocteau Twins og Sigur Rós. Både enormt sart, smukt og med vilde fossende lydmasser.
‘Sky’: https://www.youtube.com/watch?v=X0IqroDBAS0

Fredag d. 1. juli kl. 19:00, Avalon

TAME IMPALA
Et af festivalens store navne. Australsk og psykedelisk – fra Perth. Hovedmand Kevin Parker er vild med “fucked up explosive cosmic music” a la Flaming Lips og med sukkerpop som Kylie Minogue og Britney Spears.
‘‘Cause I’m a Man’: https://www.youtube.com/watch?v=hefh9dFnChY

Fredag d. 1. juli kl. 23:30, Arena

VASSVIK
Samisk joik – hvis man vil ud i afkrogene og måske udfordre sig selv. Ifølge Roskilde-omtalen også med sav, klokker, bratsch, guitar.

Fredag d. 1. juli kl. 12.30, Gloria

JONAH BLACKSMITH
Dansk hjemmebrændt banjobåren folk med et strejf country. Melodisk – indretter scenen som en dagligstue. Ligner nogen der kunne være født og opvokset i hillbillyland, USA.
‘In the Middle of Nowhere’: https://www.youtube.com/watch?v=70miznVT5p4

Torsdag d. 30. juni kl. 12:30, Gloria

KHUN NARIN’S ELECTRIC PHIN BAND
Thailandsk rock-møder-traditionel-folk-psychedelica. Lyder ret festligt – både genkendeligt og eksotisk.
Chackim’: https://www.youtube.com/watch?v=w-R3xKy_wmo

Onsdag d. 29. juni kl. 17:30, Gloria

PJ HARVEY

En af de største kunstnere på nutidens rockscene – med en karriere der er gået fra kønskampe til krigsberetninger. Nyeste album ‘The Hope Six Demolition Project’ beretter fra internationale konfliktpunkter og det amerikanske samfunds bagsider – Afghanistan, Kosovo, Washington DC.

OBS: Der er lytteklub specielt om PJ Harvey på Roskilde Bibliotek den 22/8.

‘The Community of Hope’:

Torsdag d. 30. juni kl. 20:30, Arena

COURTNEY BARNETT
27-årig charmerende slacker fra Australien. En ligetil og skramlet stil med både punkede guitarriffs men også mere følsomme ballader/singer-songwriter-elementer. Finurlige tekster om hverdagsemner som brygning af den perfekte kaffe, økologiske grøntsager, astma og hotelværelsets ensomhed… og om at se på hus i en forstad.
‘Pedestrian At Best’: https://www.youtube.com/watch?v=o-nr1nNC3ds

Torsdag d. 30. juni kl. 19.00, Avalon

NEW ORDER
Ren “rockhistorie” og pionerer. En af de mange markante udgivelser i musikhistorien var, da New Order i resterne fra Joy Division (post-Ian Curtis) udgav ‘Blue Monday’. Sin egen stil og perlerække af hits som ‘Bizarre Love Triangle’, ‘The Perfect Kiss’, ‘True Faith’ og ‘Regret’.
‘Blue Monday’: https://www.youtube.com/watch?v=kkjgGL0X2SQ

Lørdag d. 2. juli kl. 21:00, Arena

BISSE
Rimelig crazy og produktiv nyt dansk navn. Fire albums + 1 EP på et år. Har lavet en trilogi kaldet ‘Blodtrilogien’ og et personligt album (‘Bitchin’’ skrevet lige efter at hans kæreste dumpede ham). Klaustrofobisk, nærmest rablende i sin stil.
‘Shotgun for dig’:

Torsdag d. 30 juni kl. 22:30, Gloria

3. juni 2016
by Anja Rasmussen
0 comments

Den svenske popkonge – Max Martin

Max Martin er en svensk sangskriver og producer, som har lavet et hav af store hits. Over 20 nr 1 billboard hits og over 50 sange i top 10. Men alligevel er der mange der ikke kender noget til ham.

Han skriver sange i pop/rock genren. I midt 90’erne kom han frem da han bl.a. skrev en masse hits for Backstreet Boys, Westlife, Britney Spears og *N Sync.

Siden da har han bl.a lavet store hits for Pink, Kelly Clarkson, Taylor Swift, Katy Perry, Demi Lovato, Selena Gomes og Adam Lambert.

Hans nyeste store hit er Justin Timberlakes “Can’t stop the feeling”. En dejlig glad fest sang!

Her er et lille udpluk af nogle af de sange han har lavet:

 

 

FOTOS: Kristina Holgersen sang Helle Helle ved BEAT:LITT #2

19. maj 2016 by Anya Mathilde Poulsen | 0 comments

BEAT:LITT #2 kunne ikke have lydt smukkere end da Kristina Holgersen ledsaget af Mikkel Damgaard (Love Shop) spillede sine Helle Helle-kompositioner live på Scenen på Roskilde Bibliotek.

Kristina Holgersen er en erfaren sanger og komponist med tre andre soloalbums bag sig, og på sit nye album ‘To slags mørke’ har hun valgt at lade teksterne udelukkende bestå af sekvenser fra Helle Helle-romaner.

Dem har hun sat musik til, så Helle Helles prosa pludselig bliver omdannet til underfundige, velklingende sange.

Allerede lydprøven trak biblioteksgæster til for at undersøge, hvad det var for fine toner, der fyldte biblioteksrummet.

Inden koncerten gav Kristina en artist talk, hvor hun fortalte om, hvorfor Helle Helles prosa faktisk overhovedet ikke egner sig til at synge, og om sin fascination af Helle Helles karakterer, der tit drømmer om, at livet bare går over, men samtidig skildres med en finurlig, næsten umærkelig humor.

Hvis du missede aftenen i går, kan du møde Kristina Holgersen igen, når Roskilde Bibliotek er vært for en særlig BEAT:LITT-samtale med hende ved BogForum senere på året.

Fil_000

Klar til artist talk med album og bøger

Fil_005

Kristina Holgersen læste mellem numrene op af Helle Helle-bøgerne, så publikum også fik i indblik i fortællingerne rundt om sangteksterne

Fil_009Fil_001Fil_008

IMG_6904

I kø til at få signeret ‘To slags mørke’, der i litteraturkoblingens ånd er udkommet som kombineret bog og digitalt album

FullSizeRender

This gallery contains 17 photos

11. maj 2016
by Anya Mathilde Poulsen
0 comments

Koncert: Helle Helles romaner som musik d. 18/5

Kristina Holgersen cover

Kristina Holgersen giver koncert med sine Helle Helle-baserede sange d. 18. maj på biblioteket.

Komponist og sanger Kristina Holgersen har altid været inspireret af litteratur i sin musik.

På sin nyeste og roste udgivelse, ‘To slags mørke’ (april 2016), har hun kastet sig over at bruge brudstykker fra forfatter Helle Helles bøger som sangtekster.

Det hele kan opleves live til BEAT:LITT den 18. maj, hvor Kristina Holgersen spiller en intim koncert på Roskilde Bibliotek sammen med Mikkel Damgaard, som kendes fra sit samarbejde med Love Shop.

Før koncerten er der artist talk, hvor du bl.a. kan høre Kristina Holgersen fortælle om det særlige ved at arbejde med skønlitteratur som sangtekster og om sit personlige forhold til Helle Helles romaner.

Om BEAT:LITT
Koncerten er en del af Roskilde Bibliotekernes arrangementsrække BEAT:LITT, hvor musik og litteratur mødes.

Ved hver BEAT:LITT- aften får du en stemningsfuld koncert i intime rammer, og før koncerten er der kunstnersamtale med aftenens musiker om bøger, litteratur og inspiration.

Sted: Scenen, Roskilde Bibliotek
Tid: Onsdag den 18. maj kl. 19-21

Book din billet á 25 kr. her

 

28. april 2016
by Ulla Hoberg Lyhne
0 comments

Prince lytteklub på biblioteket 9/5

princeEn af musikkens allerstørste personligheder er helt uventet gået bort. Da nyheden om Prince’ død ramte medierne, sendte det chokbølger gennem mange musikelskere.

Er du også en af dem, som har lyttet intenst til Prince-numre her i dagene efter hans død? Eller vil du bare gerne vide mere om den lille mand med det store talent?

Så kom og vær med til at mindes ham, når vi holder Prince-lytteklub-aften mandag d. 9.5 kl. 19-21 i Musikbiblioteket.

Vi skal lytte til hans formidable numre, snakke om hvad de betyder for os, mindes vores særlige Prince-øjeblikke og bare i det hele taget hylde hans enorme betydning.

Konceptet for lytteklubberne er som altid, at vi mødes om et bestemt tema, fx et album, en komposition eller en kunstner, og i fællesskab lytter til musikken og snakker om oplevelsen.

Klubværterne er musikbibliotekarer, som sørger for informative beretninger om musikken. Og som klubgæst håber vi, at du har lyst til at byde ind med dine egne oplevelser og fortællinger.

Det er gratis at være med, du skal blot tilmelde dig på forhånd, så vi ved, hvor mange, der kommer. Biblioteket sørger for kaffe, the og lidt lækkert.

Hent din gratis billet til lytteklubben her.

25. april 2016
by Ulla Hoberg Lyhne
0 comments

Lyt til Jens Jepsen

Straight outta jylland er Jens Jepsen netop debuteret med albummet Fool.

Jens Jepsen

Jens Jepsen er født og opvokset i downtown 9800, og har siden han var 16 har været værtshussanger i de nordlige dele af landet. Fool er en fortælling om at vokse op med modstand og måden at håndtere denne på. Stilen er dedikeret folk/country og Jepsen og backingbandet The Pouches kunne uden problemer bytte den jyske hede ud med den amerikanske.

Der er masser af ungdommelig energi og gåpåmod på Fool, som nok skal skubbe Jens Jepsens karriere ud i hele landet.

 

24. april 2016
by Anja Rasmussen
0 comments

Adam Lambert warmup

Mandag d. 25. April gæster sangeren Adam Lambert Danmark!

Han skulle egentlig have optrådt i Vega, men koncerten blev lynhurtigt udsolgt og derfor valgte de at flytte den til en større venue. Så nu bliver koncerten afholdt i Falkoner salen. Og der er helt udsolgt.

Adam Lambert blev nr. 2 i 8. sæson af American Idol. Siden da har han hittet meget, især i hjemlandet U.S.A. 

Det er ikke lang tid siden han udgav sit nyeste album, The original high. I den forbindelse er der også et indlæg om ham her på bloggen.

Undertegnede glæder sig til at høre gode hits som “Whataya want from me?”, “If I had you”, “Never close our eyes”, “Ghost town”, og “Better than I know myself”.

Men jeg håber især at “There, I said it” spilles!

 

Den starter meget roligt ud, men så ændre den pludselig stil og får kant.

Uanset hvad, så bliver det en fed koncert! Han forstår virkelig at entertaine! 🙂