Lyt til Lindring

| 1 Comment

Lindring kalder sig selv for et indie-folkrockband, og består af etablerede musikere fra det danske jazz- og rockmiljø. De debuterer d. 20. april med pladen “Giv Tid”. Pladen indeholder 10 udvalgte sange fra højskolesangbogen, som har fået nye melodier. Det er tunge, poetiske sager vi har med at gøre, teksterne er bl.a. skrevet af danske digtere som Steen Steensen Blicher, B.S. Ingemann, Emil Aarestrup, Johs. V. Jensen, Jeppe Aakjær mv.

De to første singler fra pladen “Frihed er det bedste guld” og “Det er hvidt herude” er ude nu. Teksten til “Frihed er det bedste guld” er en del af ”Engelbrektsvisen” som blev skrevet af svenske Thomas af Strängnäs i 1439. Teksten til ”Det er hvidt herude” er det andet digt i Steen Steensen Blichers klassiske digtsamling ”Trækfuglene” fra 1838, hvor det havde titlen ”Ouverture”.

 

 

One Comment

  1. Tak for opmærksomheden 🙂
    Flere sange med Lindring kan høres på http://www.lindringmusic.dk/musikken/

Skriv et svar

Required fields are marked *.