Årets bedste udgivelser

| 0 comments

2013 er slut og vanen tro kaster denne skribent hermed et vue over 2013s bedste udgivelser. Året blev et overraskende et af slagsen, hvor David Bowie udgav sit første album i 10 år, og Beyoncé tog fusen på verdenspressen og udsendte en plade i slutningen af året. My Bloody Valentine udgav efter 22 år m b v, som på det nærmeste lagde dele af internettet ned, da det med få timers varsel blev offentliggjort at albummet kunne downloades på bandets hjemmeside. Ingen af disse tre udgivelser har dog ramt helt plet i mine subjektive og kritiske ører. Nedenfor følger derfor mine bud på de bedste plader fra 2013 i vilkårlig rækkefølge.

alt forladtPeter Sommer blev mørk og elektronisk på skilsmissealbummet Alt Forladt, der med vanlig Sommersk charme og ordbrilliance spillede sig vej direkte i hjertet på anmelderne. Med linjer som “Hvorfor løb vi, vi ku’ ha’ gået hele vejen” cementerede Sommer sin position som en af Danmarks ypperste poeter.

 

hesitation marksTrent Reznor gendannede Nine Inch Nails og var tilbage i topform efter afstikkere som Oscar-vindende soundtrackkomponist og bandmedlem i How To Destroy Angels. Nine Inch Nails-udgivelsen Hesitation Marks var en kærkommen gave til alle fans, der på albummet kan høre Reznor finde tilbage til den lidt hårdere og skramlede lyd fra 1994s gennembrudsalbum The Downward Spiral.

reflektorArcade Fire blev udadvendte og gik indie-disco på det stort anlagte og meget hypede dobbeltalbum Reflektor, der delte vandene og resulterede i lige dele nye fans og fanflugt. Manden bag LCD Soundsystem, James Murphy,  producerede og gjorde Reflektor meget anderledes end bandets 3 foregående albums.

 

pale green ghostsJohn Grant forlod USA og flyttede til Island, og fandt her nye musikalske frænder. Pale Green Ghosts er lige dele dyster og inderligt smuk og indeholder en del flere elektrobeats end forgængeren, samt et par duetter med Sinéad O’Connor. John Grants Island-eventyr er siden fortsat i et samarbejde med den unge hypede musiker Ásgeir Trausti, og Grant har hjulpet med oversættelse af de islandske tekster til Traustis internationale udgave af den roste debut Dýrð í dauðaþögn.

wintergatanSvenske Wintergatan tog fusen på undertegnede og gav mig troen på instrumentalmusik tilbage. Legesyge, talent og spilleglæde gennemsyrer både Wintergatans selvbetitlede debutalbum og bandets liveperformance, som resulterede i årets bedste koncert på Roskilde Festival. Eksperimenterende og skævt, men aldrig afsporet er Wintergatan en lille, særlig perle.

Skriv et svar

Required fields are marked *.